Projektet Indholdskanalen 2.0 bygger på det tidligere projekt Indholdskanalen. Seks danske biblioteker er med projekt Indholdskanalen 2.0 gået sammen om at bygge videre på erfaringerne.
Aalborg, Gladsaxe, Odense, Roskilde og Silkeborg er partnere i projektet, mens Aarhus Kommunes Biblioteker er projektejer.
Det overordnede formål er at skabe mulighed for at producere og distribuere nationale temaer dedikeret til infoskærme, samt nyheder fra f.eks. Borger.dk og Litteratursiden og andre eksterne leverandører.
Det tidligere projekt viser, at mange biblioteker efterspørger "færdigt" indhold leveret direkte og uden egen involvering, som de enten vil benytte til at dække al plads på deres skærme eller supplere med lokalt indhold.
Projektets mål er således:
- At etablere en fælles teknisk platform til produktion og administration af indhold, som stilles gratis til rådighed for de institutioner, der ønsker enten at producere indhold, benytte indholdet eller begge dele. Indholdet stilles til rådighed for TING-brønden og vil på sigt blive integreret i DDB
- At skabe en velfungerende visningsplatform, som institutioner kan benytte til visning af indholdet uden uden omkostning
- At udarbejde en strategi og udviklingsplan for produktion og deling af indhold – herunder årshjul til temakanaler med beskrivelse, optegnelse over hvilke eksterne indholdsleverandører, vi vil lave aftaler med
- At fortsætte i drift efter projektperiodens udløb og udarbejde en fremadrettet plan for indholdsproduktion og administration, så der sørges for, at alle de biblioteker, der producerer og benytter indhold fra Indholdskanalen, løfter produktionen af indhold i flok